September 20, 2019

VIDEO ER FREMTIDENS KOMMUNIKATION

by BADUTFILM in blog

Video er fremtidens kommunikation inden for markedsføring og branding!
Ja, det lyder måske helt åndssvagt, når man tænker på, at tv-reklamer har eksisteret siden 1940’erne.
Videoproduktioner kommer i større og større grad til at spille en central rolle i fremtidens kommunikation på internettet og bør have en central plads i enhver virksomheds marketing- og brandingstrategier fremadrettet.

VIDEO ER FREMTIDENS KOMMUNIKATION – LIDT STATISTIK

At få lavet en video til din virksomheds hjemmeside eller Facebook-side er en rigtig god idé. Ja, faktisk er det altså en dum idé at lade være!
Fra telefoner og tablets til 17″ laptops – video content har overtaget vores skærme og ifølge medieeksperter og Cisco vil mere end 80% af indholdet på sociale medier i 2022 bestå af video.
Kilde: www.cisco.com

Det er der flere gode grunde til:

1. Video virker! Statistikken viser, at…

  • En video på en landing-page kan øge konverteringsraten med 80%.
  • 79% af forbrugere foretrækker at se en video frem for at læse om et produkt
  • Levende billeder i fx email-nyhedsbreve kan øge antallet af besøgende med 200-300% (click-through rate)
  • 84% har købt et produkt efter at have set en video.

2. Video bliver delt

  • 92% der deler video er på mobilen (smartphone, tablets)
  • Ifølge YouTube stiger forbrugen af video på mobile enheder med 100% hvert år!
  • Video får kunder til at blive meget længere tid på hjemmesiden.
    – I gennemsnit får video brugere til at blive to minutter længere på virksomhedens hjemmeside.
    Det er vigtige to minutter, hvor kundens opmærksomhed er på dine produkter og ikke konkurrentens!
3. Video rammer bedre beslutningstagerne (B2B – business to business)
65% af chefer / beslutningstagere klikker videre til hjemmesiden efter de har set en videoproduktion og 39% kontakter derefter en forhandler.
(Kilder: Forbes, Hubspot og Hyperfinemedia)

På trods af de høje statistikker, er det kun 60 procent af virksomheder, der har integreret video i deres marketingstrategi.

HVORFOR VIRKER VIDEO?

Der er forskellige grunde til, at videoproduktioner er så effektiv en kommunikationsform til branding og markedsføring.
Her har jeg valgt at fremhæve to af de vigtigste.

Du har sikkert hørt ordsproget ”Et billede siger mere end 1000 ord”.
Dr. James McQuivey fra Forrester Research er kendt for at have taget den skridtet videre og argumentere for, at et minuts levende billeder svarer til 1,8 millioner ord.
Den skal man naturligvis tage med et gran salt, men han har alligevel en pointe: Med en film på hjemmesiden kan man præsentere rigtig mange informationer om sit produkt eller firma på meget kort tid. Det skyldes, at man kan udnytte både billeder, lyd, tekst og grafik til at formidle sit budskab.
Hvis du selv fx skulle vælge imellem at se en to minutters instruktionsvideo eller læse en 20 siders manual, hvad ville du så vælge? Ifølge Hyperfinemedia vil 59% af beslutningtagere hellere se en video end at læse en tekst.

Videoproduktion skaber et godt første indtryk til virksomheden.

Video kan vise menneskene bag virksomheden – virksomhedens hjerte. Vi er som mennesker kodet til at læse og forstå meget mere, end det der siges: Kropsprog, udseende, stemmeføring og intonation, karisma osv. er mindst lige så vigtige elementer for vores opfattelse af budskabet, som det der rent faktisk bliver sagt.
Det menneskelige aspekt er derfor vigtigt i branding-sammenhænge. Ved at give seeren et indblik i drivkraften bag de mennesker, som arbejder i virksomheden, øges sandsynligheden for en positiv oplevelse af virksomheden som helhed – noget som hverken logo, hjemmeside eller folder kan i samme grad.

Promo-video for Playground marketing – produceret af badutfilm.com

HVAD BØR VIRKSOMHEDER OVERVEJE VED VIDEOBRANDING?

Hvilken konkret filmtype, der vil være mest effektiv, afhænger af den overordnede brandingstrategi, den skal implementeres i.
Da det varierer fra case til case, vil jeg i stedet opridse nogle ting, som en virksomhed bør have med i sine overvejelser, inden de går i gang med videobranding.

VIDEO ER IKKE BARE VIDEO

Videoproduktioner skal altid skræddersyes til den platform, kontekst og målgruppe de skal indgå i.
“One-size-fits-all” virker altså ikke på internettet.
Virksomheder bør derfor blandt andet overveje:

1. HVOR LANG VIDEOEN SKAL VÆRE?

Vi anbefaler sjældent filmproduktioner på mere end 2 minut varighed til hjemmesider og sociale medier.
Og hvis vi taler om en yngre målgruppe, så plejer vi at sige maksimalt et minut!
2. HVORDAN SKAL VIDEO INDGÅ I VIRKSOMHEDENS OVERORDNEDE BRANDINGSTRATEGI?
Hvad er filmens overordnede formål, og hvad er konteksten, den skal bruges i – både på kort sigt og på lang sigt?
  • Skal videoen bruges på hjemmesiden?
  • Skal den fungere som et slags nyhedsbrev eller vlog med nyt indhold hver uge?
  • Skal den bruges som målrettet videomarkedsføring til en bestemt målgruppe?
  • Eller er det en stor reklamevideo for et nyt produkt eller en ny service, som kun lanceres en gang om året?
3. SKAL VIDEOEN HAVE UNDERTEKSTER?
Det korte svar er altid ja! Sociale medier som fx LinkedIn og Facebook afspiller automatisk videoer uden lyd (autoplay), når man støder på dem i sit feed.
Ved at bruge undertekst på sine video, kan virksomheden sikre sig, at:
  • Brugeren kan stadig følge med i budskabet, selvom der ikke er lyd på. Det er samtidig praktisk, hvis seeren sidder i stillezone i toget.
  • At videoen vækker seerenes interesse, så de får lyst at se hele videoen med lyd på, og søge mere information på virksomhedens hjemmeside.

Vil du vide mere om hvordan man skaber meromsætning med video?

Vi er et landsdækkende reklame og produktions selskab, som har specialiseret os i at skabe meromsætning til vores kunder, gennem bl.a målrettet video-markedsføring, et skarpt forståeligt budskab via visuelle medier.

Address: Address: Damagervej 6T, Viby J

Phone: (+45) 42409559

E-mail: [email protected]